MANDAGSKLUBBEN SÆSON 2024
Sæson 2024 er slut. Vi ses til april i 2025!
Resultater fra afslutningsmarchen 2024 den 6. Oktober 2024:
Mandagsklubben er det oplagte sted at starte sin karriere som golfspiller:
- Vi spiller efter fyraften, så alle kan være med
- Vi spiller kun 9 huller
- Vi bliver sat sammen i blandede bolde med nye og erfarne
- Vi spiller ud samtidig og er færdig samtidig, så der er fælles hygge og præmieuddeling efter match
- Ingen tilmelding, bare mød op hvis du kan og vil spille
- ALLE er velkomne - uanset hcp og teknisk formåen
Nye spillere
- kom og vær med og fortsæt den uformelle “uddannelse” I kender fra kaninmatcherne onsdag og torsdag aften
- lær andre golfspillere i klubben at kende
Erfarne spillere
- kom og vær med til at lære vores nye spillere hvordan vi bevæger os rundt på golfbanen
- lær de nye golfspillere i klubben at kende
Venlig hilsen
Mandagsklubben
Generelt
Alle medlemmer med DGU kort er velkomne i Mandagsklubben, hvor vi spiller 9 huller med gunstart.
Vi har specielt fokus på at få nye spillere med i klublivet.
Juniorer er også velkomne til at deltage.
Der vil i klubben være en gennemgående turnering med afslutning i forbindelse med afskutlningsmatchen. I den gennemgående turnering tælles opnåede stableford point i alle matcher i årets løb. Det er således en stor fordel at møde op tit!
Gæstespillere kan deltage mod betaling af green- og matchfee. Gæstespillere kan dog ikke deltage i den gennemgående turnering.
Følgende er således gældende for Mandagsklubben:
- Der spilles Hver MANDAG 9 huller med gunstart.
- Aktuel mødetid: se ovenfor - Se også opslag i klubhuset
- Der betales intet kontingent i Mandagsklubben.
- Matchfee er 20 kr. pr. gang.
- Scorekort skal afleveres efter matchen. Alle scorekort indberettes og handicapregulering følger DGU.
Afhængig af deltagerantal opdeles spillerne i præmiegrupper efter handicap. Der vil være præmier i grupper på forni og bagni. Præmieuddeling vil ske efter matchen, og kun spillere som er tilstede kan modtage præmie.
Formål
- at give nye spillere mulighed for at komme ud med mere erfarne spillere, for både at lære at bruge de skrevne og uskrevne golfregler, men for også at komme til at kende så mange af klubbens medlemmer så muligt. Samtidig lærer de erfarne medlemmer de nye spillere at kende.
- at give alle medlemmer som ikke på forhånd kan binde sig til et bestemt tidspunkt (børnepasning, overarbejde, tilkaldevagter osv.) mulighed for at spille med, blot de er der inden mødetid.
- at give alle medlemmer, som ikke bryder sig om at skrive sig på i bolde med andre spillere, mulighed for altid at komme til at spille med andre.
Formål opnås ved
- at alle møder til samme tid, klubledelsen mikser boldene i en blanding af mere erfarne og mindre erfarne spillere.
- at alle efter spillet (der efter gunstart er færdig næsten samtidig) samles til en øl eller andet og får en hyggesnak indtil præmieuddelingen.
- at mødetid er så sent (afhængig af solnedgang), at næsten alle kan nå det.
- at allle møder samtidig og klubledelsen mikser boldene så alle er sikre på at komme til at spille i bold med andre.
Resultat
- at der deltager spillere fra handicap ca. 9 til 54
- at der deltager gns. ca. 40 spillere pr. aften.
- at næsten 100 pct. af deltagerne er med i det sociale samvær og præmieuddelingen efter spillet.
- at der ikke er klikedannelse.
Matchledelse
Funktion | Navn | Telefon | |
Næstformand | Ella Henriksen | 24 23 45 44 | |
Kasserer | Preben Jensen | 30 48 42 29 | |
Formand | Steen Johansen | 40 19 86 07 | |
Bestyrelsesmedlem | Bodil Bjerre Mikkelsen | 20 37 19 73 | bbmikkelsen@outlook.dk |