Seneste nyt

Efter en fantastisk golfsæson i Aars Golfklub med sol, varme og masser af glade golfspillere, nærmer tiden sig nu for, at ugeklubberne som tager over med matcher. Der mangler blot en enkelt klubmatch, nemlig Advent/Gløgg match den 2. december. Derfor afholdt klubben søndag sæsonafslutningsmatch. Måske skyldes de kun 65 tilmeldte at matchen var placeret den sidste dag i efterårsferien. Men matchen blev afviklet som 18 huller Stableford i et rigtig godt golfvejr, hvor der blev spillet i tre rækker, og alle gav udtryk for at det havde været en vellykket dag, hvor der også blev lavet flotte scores. Vinderne blev:

A-rækken
Henrik Bols Hansen 36 point
Jens Kr. Dissing 35 point
Inger Lise Børresen 35 point

B-rækken
Ernst Klysner Jensen 38 point
Ulrik Rask Lindstrøm 37 point
Jens Jensen 35 point

C-rækken
Jette Bengtsen 38 point
Ole Gravesen 33 point
Jens Kr. Tolstrup 32 point

Nærmest flaget på par 3 huller:
Hul 3. Martin Larsen 3,44 m
Hul 6. Anni Larsen 4,15 m
Hul 14. Else Friis 5,70 m
Hul 17. Inger Lise Børresen 5,48 m og Knud Pedersen 5,24 m.

Efter matchen samledes spillerne i klubhuset til mad og uddeling af præmier, som på dagen var med golfklubben som sponsor. Dagen sluttede med hurraråb for vinderne og for Aars Golfklub.

 

×

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Accepter