Seneste nyt

Traditionen tro lykkedes det atter for Aars Golfklub at indgå aftale med Danmarks ubetinget største automobilforhandler og én af drivakslerne ved Made in Denmark® EJNER HESSEL A/S, som igen i år sætter 2 helt nye biler på højkant som nærmest flaget præmier ved EJNER HESSEL PARMATCH søndag den 1. juli 2018.

Kvinderne kan løbe med den nyligt introducerede MERCEDES-BENZ A-KLASSE, mens herrerne får glæden af den designprisvindende RENAULT GRAND SCENIC, hvis de vinder "nærmest flaget" på et af banens par-3 huller.

Matchen som hvert år samler mange deltagere er et af Aars Golfklubs varemærker, en match vi er ganske stolte af at have muligheden for at få lov til at afholde, siger en forventningsfuld Knud Pedersen og fortsætter: Klubben er atter i år lykkedes med, at afholde mange klubmatches, hvilket da også tydeligt viser, at erhvervslivet stadig har sin tro på os som en seriøs samarbejdspartner.

EJNER HESSEL PARMATCH, er skabt som en match, ganske efter HESSEL værdier, nemlig at bringe ”ægtepar” ud i sjove udfordringer, samt en god prøve på "parsomhed", ganske som det mange gange opleves ved et bilkøb. Her er det dog en lille gulerod, for at skærpe sin gode sans og boldøje, er der på banens par-3 huller chancen for at vinde en helt ny bil kvit og frit i en uge, til både ham og hende. EJNER HESSEL en god Ambassadør for Aars Golfklub som i lighed med klubbens andre sponsorer, samt sit engagement i Made in Denmark®, spiller en stor rolle i at sætte Aars Golfklub på Danmarkskortet. EJNER HESSEL, der er forhandler af Mercedes-Benz, smart og Renault, er stort set landsdækkende, med 22 salgs- og servicesteder fordelt med 14 forretninger i Jylland og 8 på Sjælland, samt tre STARMARK-centre til distribution af brugte biler. Ejner Hessel der har hovedsæde i Brande, beskæftiger i dag pænt over 1000 medarbejdere. Virksomheden ejes og ledes af de fire brødre - Bjarne, Steen, Bent og Peder Hessel. EJNER HESSEL fejrer i år 50-års jubilæum.

Efter matchen vil der, traditionen tro, være præmieuddeling og EJNER HESSEL vil være vært ved en god bid mad og selvfølgelig behørig instruktion til de to dygtige golfspillere der kommer nærmest flaget og derfor kan køre fra Aars Golfklub i hver sin hhv. nye Mercedes-Benz og Renault bil.

A klasse AARS GOLF

Grand Scenic AARS GOLF

Foto: Mercedes A-klasse (flagpræmie Damer) og Renault Grand Scenic (flagpræmie Herrer)

×

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Accepter