Seneste nyt

Golf Tour Nordjylland afvikles i år for 23. gang.

Max. 112 deltagere - en hyggelig turnering, hvor man kommer hinanden ved.

Vi er stolte over, at green2green fortsætter som GTN´s hovedsponsor igen i år. Ejeren af green2green - Peter Grinsted - var en af grundlæggerne af Golf Tour Nordjylland – og derfor har det en ekstra betydning, at han støtter os.

Der spilles igen i år på de tre populære baner:

Sebber Kloster Golfklub, Aars Golfklub og Rold Skov Golfklub – i nævnte rækkefølge.

Deltagerne skal være fyldt 21. år inden 1. januar 2018.

Max. handicap 36 (der kræves EGA-handicap).

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig direkte på:

www.golfbox.dk/app_livescoring/tour/?language=1030#/competition/1480085/info

Turneringsfee betales ved tilmelding. Turneringsfeen pr. spiller er DKK 1095,-.

For deltagere, der er medlem af en af de 3 arrangerende klubber, er prisen DKK 895,-.

Turneringsfeen dækker green fee på de 3 baner, fortæring ved After-golfing-partyet efter 1. runde (excl. drikkevarer) i Sebber Kloster, fortæring ved den afsluttende frokost efter 3. runde (excl. drikkevarer) i Rold Skov.

Turneringsfee refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse. Tilmelding kan ske per mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller ved tilmelding på www.golfbox.dk  under åbne turneringer. Turneringsfeen indbetales ved bankoverførsel til GTN`s konto 9217 - 2074 537 238 i Jutlander Bank.

Tilmelding registreres ved betaling i indgået rækkefølge - dog senest den 13. juli 2018, kl. 12.00.

Ved overtilmelding vil deltagerne blive overført til venteliste.

PROGRAM:

Mandag den 23. juli - Sebber Kloster GK

Kl. 10.30-11.30: Registrering.

Kl. 11:30: Velkomst og information

Kl. 12:00: Gunstart

Kl. 18:00: After golfing-grillparty i Sebber Klosters festlokale med præmieoverrækkelse og levende musik. Omklædning ikke påkrævet - kom som du er og husk evt. en varm trøje!

Tirsdag den 24. juli - Aars GK

Kl. 08:30-09:30: Registrering. I forbindelse med registreringen kan du bestille en lille frokost.

Kl. 09:30: Velkomst og information

Kl. 10:00: Gunstart

Kl. 15:00 (ca.): Hygge på terrassen og i klubhuset. Præmieoverrækkelse for dagen

Onsdag den 25. juli - Rold Skov GK

Kl. 07:30-08:30: Registrering

Kl. 09:00: Gunstart

Kl. 14:00 (ca.): Frokost og hygge på terrassen og i klubhuset. Præmieoverrækkelse for dagen - og total for den gennemgående turnering.

Lodtrækning af klappepræmier med fine præmier. Vindere skal være tilstede.

 

Velkomstgave:

Der er hver dag en lille velkomstgave til alle deltagere.

Velkomst og forplejning:

Hver dag er der velkomst på spillestedet, hvor man samtidig på putting green ved velkomsten får mulighed for at hilse på sine medspillere for dagen.

Der vil være mulighed for at købe forplejning på banerne.

Efter runden i Aars vil der være et favorabelt frokosttilbud, der bestilles ved registreringen om morgenen.

Der er After Golf efter hver runde - samtidig med uddeling af dagspræmier.

Præmier:

Der er pæne præmier i alle 3 rækker,

Der er præmier til de bedste nettoscores i alle 3 rækker - samlet for alle 3 dage. Hver 7.-8. deltager i hver række udløser præmie.

Nettopræmier og pindpræmier fra hver enkelt bane bliver hver dag uddelt umiddelbart efter spillet.

Ved den afsluttende frokost vil der blive trukket lod om flotte klappepræmier blandt alle tilstedeværende deltagere - dog kan deltagere, der har modtaget samlet nettopræmie ikke vinde klappepræmie.

Nærmest pinden: På 2 udvalgte huller på hver bane hver dag. Alle 3 rækker samlet.

Startlister vil være tilgængelige på www.golfbox.dk  under åbne turneringer i løbet af uge 29.

 

Overnatning: De 3 klubber anviser gerne overnatningssteder.

VELKOMMEN TIL EN HYGGELIG TURNERING - MED DET SOCIALE I MIDTPUNKTET!

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Vi glæder os til at se jer alle igen i år

På vegne af Golf Tour Nordjylland

Birte Hvid

×

Vi anvender cookies for at forbedre din oplevelse, opsamle statistik og huske indstillinger. Ved at klikke videre accepterer du dette. Accepter